AT BO I NYBODER

Både i arbejde og fritid, i Nyboder som på Holmen har befolkningen været underkastet regler og forordninger med udgangspunkt i arbejdspladsens militære hierarki.


Boligretten - retten til bolig i Nyboder - var måske et af de områder, hvor arbejdets hierarki tydeligst afspejlede sig i beboernes hverdagsliv. Boligen var i sig selv et udtryk for og en markering af familiefaderens rang på arbejdspladsen: de store huse forbeholdes officererne, mens det øvrige personale var inddelt i tre boliggrupper beregnet efter anciennitet. Steg familiefaderen i graderne, var det også muligt at få en bedre og større bolig.


Man flyttede ofte i Nyboder i en konstant stræben efter at få en bedre bolig, en stræben som bedst kan forstås på baggrund af boligmiljøet. Hovedparten af Nyboders lejligheder var indtil midten af 1950erne såkaldt "enkelte" lejligheder bestående af stue, kammer og køkken til gaden eller til gården, en lejlighed på ca. 20m2.


Lå lejligheden i stueetagen var køkkenet samtidig gennemgang for de øvrige 2-3 familier i huset, når de skulle ud på gaden eller ud i gårdhaven, hvor det fælles lokum havde sin plads frem til 1939. Langt de fleste køkkener havde også funktion som badeværelse.


Ombygninger og fornyelser har ændret de gamle huse, således at de "dobbelte" lejligheder på en hel etage nu er almindeligt. Det fælles lokum er blevet erstattet af et toilet inde i huset - også fælles for husets 2-3 familier. Af Nyboders 744 husstande er det kun en minoritet, som har eget badeværelse eller brusebad i lejligheden.


Det kræver en særlig "kultur" at kunne leve i fred med sine naboer under så trange forhold, fortæller mange beboere, og en ældre Nyboder-enke, barnefødt i Nyboder, udtrykker det således: "Der er noget der hedder Ny'bo'rkultur, som vi børn lærte meget tidligt.


Det betyder, at man ikke går igennem naboens køkken, når de står og laver mad der, og vi børn fik indskærpet aldrig at gå ud i gården, når naboens vasketøj hang til tørre". Det var en "tagenhensyn"-kultur, som sad de gamle generationer i rygmarven, indlært gennem barndommens ret strenge og bestemte opdragelse.


Nyboders særprægede kultur og miljø er langsomt ved at ændre sig. Beboerne er ikke længere efterkommere af de gamle slægter, men kommer for hovedpartens vedkommende "udefra". Den stærkt mindskede arbejdsløshed i 50'erne og 60'erne fik mange af Nyboders unge til at søge ansættelse uden for fladens trygge rammer.


Trods ændringer er "NYBODERMILJØET" dog stadigvæk en realitet. Bydelens status som "flådens by" er stadigvæk aktuel og medvirker til at skabe et særligt socialt miljø herude helt forskelligt fra nutidens anonyme forstadsmiljøer.