NYBODER - EN BY I BYEN

Anlæggelsen af Nyboder blev direkte foranlediget af Christian IV, da han i 1631 tilskrev Rigsrådet om at forbedre forholdene for flådens folk til afløsning for de gamle skipperboder, der lå i kvarteret ved Holmens kanal.


Længerne skulle rumme "frie waaninger" for bådsmændene og fra 1631 til 1639 blev 20 dobbeltstokke i en etage med 615 huse opført. Christian IV foreslog, at bebyggelsen blev kaldt St. Anne by. Dette navn vandt dog aldrig indpas; allerede fra Frederik III's tid kaldes husene kongens nye boder eller slet og ret Nyboder.


Nyboder dækker i dag et areal på ca. 16 hektar indenfor matrikelrode Skt. Annas Øster Kvarter. Det samlede bebyggede grundareal er ca. 23.260m2, og bruttoetagearealet er ca. 45.800m2. Bebyggelsen har form af lange og smalle karreer, bebygget med forskellige bygningstyper.


Det grundlæggende og fremherskende træk er de gule stokke i 2 etager, der danner ubrudte gadefacader i de fleste af karreerne. Mellem de gule stokke er udlagt gårdhaver (oprindelig nyttehaver eller "kålgårde"), som i dag fremtræder som en kombination af små private og indhegnede arealer og store eller større fælles arealer.


Den andenhyppigste bebyggelsesform er de grå stokke i 2½ -3 etager, der kendetegner den sydlige del af Nyboder. Hertil kommer et lille antal bygninger af anden art end de ovenfor nævnte, nemlig den gamle hovedvagtsbygning i Gammelvagt, det "røde palæ" mod Skt. Pauls Plads, samt endelig den eneste bevarede oprindelige stok fra Christian IV's Nyboder, på nordsiden af Skt. Pauls Gade.

Nyboders længer var oprindelig kun på en etage, men flådens voksende omfang forte i 1700 - tallet til stadig udvidelser af bydelen mod nord (mod Østerport), hvor de gule stokke i 2 etager blev opført.

Denne del af Nyboder er den mest intakte, mens tiden har faret hårdt frem mod Christian IV' s del af bådsmandsbyen. Også de store brande i København og stigningen i befolkningstallet har presset på fra syd.

I 1853 indledte man den begyndende afvikling af det sydlige Nyboder med en auktion over karreen mellem Kattegade og Pindsvinegade (nu Skt. Paulsgade). De blev omgående nedrevet og erstattet af den nuværende høje karrebebyggelse. I perioden 1861 - 65 bortsælges endnu en del af det oprindelige Nyboder.


En plan fra 1865 fremført med entusiasme af arkitekt F. Meldahl ville have jævnet det resterende Nyboder med jorden og erstattet det med en rektangulær karrebebyggelse i et vinkelret gadenet. Det gik ikke så vidt, selvom to store byggerier, Skt. Pauls kirke, bygget af arkitekt J. E. Gnudtzmann i 1872 - 77 og frimurerlogen i Klerkegade af arkitekt V. Tvede, opført i 1øbet af 1860erne, skød op. I 1878 blev Adelgade ført gennem stokkene i Bjørnegade (nu Fredericiagade) og Ulvegade (nu Olfert Fischersgade) frem til den nye Skt. Pauls kirke.

De grå stokke blev opført i 1886 - 93 og forbeholdes også Holmens folk, og i et af dem fik Nyboders Kommandantskab sit kontor. Kommandantskabet forestår administrationen af de - i dag - 744 boliger herunder udarbejdelse af lejekontrakter m.v., og har desuden egen håndværkerafdeling der er specialiseret i drift- og vedligehold af de fredede og bevaringsværdige bygninger, samt arealplejen af de ca. 5 kilometer brolagte gader og fortove. Håndværkerafdelingen har til huse i Materielgården i Christian IV's længe.


Her kan ses en plantegning fra 1757 af et to-etagers nyboderhus.

Nyboder i sin fulde udstrækning (og det øvrige København) findes på Christian Geddes eleverede kort fra 1761.

Nyboder i 1847, en plan over bydelens udstrækning fra før man i 1853 indledte den begyndende afvikling af det sydlige Nyboder.
Fra Annette Vasström: Holmens By. Nyboder og dets beboere – især i nyere tid.

Artiklen, Hvorfor Nyboder ikke blev som det burde - eller - træk af 1700-tallets bygningshistorie af Marianne Reimer går i dybden med bydelens udviklingshistorie