HISTORIEN BAG TINGENE

RUGDRENG  - HOLMENS HÆDERSTEGN - HYLDETRÆET  - LIIG CASSEN


Rugdreng
Drengen på billedet er en såkaldt rugdreng, altså en dreng der havde ansættelseskontrakt med Søetaten.

Efter sin konfirmation blev han (med mindre han i mellemtiden var blevet udtaget som kadet) enten håndværkerlærling på værftet eller matroslærling på et orlogsskib, hvor han skulle forblive i tjeneste i 12-16 år for matrosen - og på livstid for håndværkeren.

Fordelene bestod for drengen i at han fik sig en god skolegang og tøj. Desuden fik han løn og fødevarer, der kom hele familien til gode. En del af aflønningen var rug, som familien kunne kunne sælge til Nyboders bager - heraf kommer betegnelsen rugdreng.

William Lynge (1854-1933), som drengen på billedet hedder, blev i 1869 elev på Det Kongelige Søkort-Arkiv og virkede som søkorttegner indtil 1923.

William Lynge modtog flere hædersbevisninger og opnåede endda - af Danmarksekspeditionen til Grønland 1906-08 - at få nogle små øer ud for Danmarks Havn opkaldt efter sig.

Her kan læses mere om rugdrengeordningen, generelt.



Holmens Hæderstegn
Som et led i bestræbelserne på at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, navnlig til bygning af flere orlogsfartøjer, indstiftede Kong Christian den 7. i 1801 "Holmens Hæders Medaille".
Siden 1802 uddeles hæderstegnet hvert år på Chr. d. 7.'s fødselsdag, den 29. januar, som af samme anledning er militær flagdag.

Hæderstegnet kunne uddeles til håndværkere og arbejdere ved Flådens værft og var ledsaget af et årligt gratiale på 10 kroner. Gratialet bortfaldt i 1920.

Fra 1925 blev også kvinder tildelt Holmens Hæderstegn, og i dag kan alle ansatte i Søetaten komme i betragtning.

For at kunne tilkomme hæderstegnet skulle man (og skal man) have tjent Majestæten og Marinen tro og hæderligt i 25 år.

Hvem som ikke kunne komme i betragtning var personer, som "efter Dom haver udstaaet korporlig Straf, eller er bekiendt for at Være hengiven til saadanne Laster, der skade Vor Tieneste, eller ødelægge ham selv, og forstyrre huuslig Lyksalighed, saasom: Opsætsighed, betydelige Absenters Sættelse, Drukkenskab. Slet Forhold mod Kone og Børn m.m.".

Man kunne dog igen komme i betragning, hvis man havde foretaget sig "en ædel Handling", for eksempel ved at "have reddet et ellers druknet Menneskes Liv - ved at have opfostret en afdød Kammerats forladte Barn, m.m.". Men også i dette tilfælde kun efter 25 (straffrie) år.

Når man, efter streng bedømmelse af en kommision, var blevet tildelt Holmens Hæderstegn skulle man om eftermiddagen den 29. januar i takkeaudiens hos Majestæten.

I Nyboder kaldtes den 29. januar Medaljedagen, og i mange nyboderhjem og på værksteder holdtes denne dag gilder.


Læs her Christian den 7.'s Aabent Brev angaaende et Hæderstegn for udmærkede Arbeidere ved de kongelige Verfter.



Hyldetræet
Hyld, Sambucus nigra er en såkaldt anthropochor, dvs. en plante der vokser i nærheden af menneskers boliger, så som i haver, ved marker og på møddinger.
Ganske vist vokser der hyld vildt i Danmark, men det er alligevel sjældent at støde på den, hvor mennesket ikke på den ene eller anden måde har påvirket naturen.

Siden før-kristen tid har hylden været hellig og været tillagt utallige gode egenskaber. Desuden var hylden navnlig på Sjælland og i Sydsverige et såkaldt værnetræ, dvs. et træ, der forhindrede ildebrand, sygdom, død og anden ulykke i hjemmet.

Men kunne hylden beskytte en husstand kunne den også nedkalde ulykker over hjemmet, hvis man gjorde den fortræd. For i hylden boede Hyldemor (oprindeligt den fællesgermanske gudinde, Freja).

Afhuggede man grene eller måske ligefrem fældede den, gjorde man Hyldemor så vred at hævn var uundgåelig.

Men da hylden blev anvendt som medicin, til saft m.m., til garnfarvning, til træarbejde, til legetøj og til musikinstrumenter måtte man jo af og til tage af træet. Så skulle man først fremsige en remse som denne:

"Frau Elhorn (fru hyld), giv mig noget af dit træ,
så vil jeg give dig noget af mit igen"
. Et sådant offer kunne være øl eller frisk komælk hældt ud ved træets fod og juleaften en lille bid af hver slags julemad.


Hyldemoer i Nybo'r
Nyboder var engang kendt for sine mange hylde og i gården til Nyboders Mindestuer vokser der idag en hyldebusk.

Nyboders beboere var generelt set troende, men også særdeles overtroiske. Henrik Steffens skriver i 1837:

"I gården til hvert af de små huse ser man et vældigt hyldetræ rage op over plankeværket, og det passes og plejes med en religiøs iver.
Dette træs ånd er husets skytsånd, der hjælper i sygdom, står kvinderne bi i barselsnød, beskytter børnene, men forsvinder også når træet dør".

Der findes flere beretninger om Nyboders hylde. Endnu i 1946 fortaltes af ældre folk i Nyboder om en mand, der pludselig døde efter at have fældet et hyldetræ.

- Og så fortælles der om et særligt beskyttende hyldetræ, der i tusmørket gik frem og tilbage og kiggede ind ad vinduet til børn, der var alene hjemme.

Nyboderfolkets overtro inspirerede H. C. Andersen til eventyret Hyldemor (1845) og til skuespillet Hyldemor (1851).


Men overtro til trods har hylden også i Nyboder været brugt til allehånde praktiske formål, og uden tvivl har de raske nyboderdrenge moret sig med at lave, og ikke mindst at skyde med hyldebøsse (blaffert) og pusterør, sådan som det beskrives i en anden af H. C. Andersens fortællinger, Fem fra en Ærtebælg.



Lig Casserne for Tömmermendene ved Holmen og Holmens Faste Stoks Haandværks Folk
I Mindestuerne har vi en gammel protokol ”Juernal=Bog for Tömmer Mendenes Lig Casse ved Holmen Anno 1816”.

Heri kan man år for år følge indbetalinger af kontingent og udbetalinger af begravelseshjælp for perioden ca. 1824-1909.

Der er også med jævne mellemrum navneliste over de tømmermænd, der var medlem af foreningen.
Det var nemlig frivillig at være medlem, men til gengæld var man sikret udbetaling af begravelseshjælp til både børn, hustru og sin egen begravelse. Efter en længere årrækkes medlemskab, blev man oven i købet kontingentfri.

Så har man tømmermænd blandt sine aner i Nyboder, kan det betale sig at kikke protokollen igennem.

Til højre ses et eksempel på medlemsfortegnelsen fra 1817.

I Jørgen Greens bog: ”Slægtsforskning i lægdsruller, røruller og i hærens og søværnets arkiver” side 165 står: …”De foreninger, der i tidligere tid blev oprettet i søværnet var først og fremmest af humanitær eller uddannelsesmæssig art.
Til førstnævnte må henregnes et stort antal ligkasser (begravelseskasser), som efterhånden blev overflødiggjorte af sociale forsorgsforanstaltninger. F.eks. kan nævnes: Kompagni- og Skibsskrivernes ligkasse af 1747 – Håndværkerstokkens Ligkasse af 1753…"

Og netop Håndværkerstokkens Ligkasses lade/pengekiste blev købt til Mindestuerne på Bruun Rasmussens auktion i sommeren 2009.

Kisten blev brugt til at opbevare de indsamlede kontingenter, protokol og formodentlig andre ting, som kunne være i brug ved medlemmernes begravelser.

Hvis du kender noget til enten protokoller, billeder fra begravelser i Nyboder eller ting der relateres til ligkasserne, er vi meget interesseret i at høre om det og vil meget gerne affotografere det.

Henvendelse via mail til Nyboders Mindestuer.